Vejledende afstande fra centrum til centrum

Vejledende afstande fra centrum til centrum


 

Remmerslund Skovby i Hedensted

22 byggegrunde i ny bydel med grønne fælles områder, statsskov og rekreative stier

Visionsplan for hele Remmerslund Skovby fuldt udbygget (klik for stort)

Med små 20 min. kørsel til Horsens og Vejle, ligger Hedensted perfekt for den moderne nybygger. Her er let adgang til E45 og med alle faciliteter inden for gå- eller cykelafstand. Her er gode indkøbsmuligheder, detailbutikker, skoler, børnehaver, idrætscenter, fritidsordning og mange foreninger.

Udstykningen Remmerslund Skovby er placeret i udkanten af ​​Hedensted ved Remmerslund afgrænset af hovedvejen mod syd og øst, åbne markarealer og natur mod nord. Remmerslund Skovby vil fuldstændigt udbygget kunne indeholde op til 170 boliger.

Som nabo får du Sebberup Statsskov, som er en varieret skov med mange oplevelsesmuligheder for publikum. Her finder du f.eks. en kælkebakke, en udsigtshøj og en hundeskov. Der er flere søer og der er ofte kreaturer, som afgræsser i området. I skoven finder du også en 3,2 km stisløjfe, som kan bruges rekreativt for hele familien. .

De 22 kommunale byggegrunde har størrelser fra 818 m² til 1.044 m² med priser fra 675.000 - 995.000 kr.

22 attraktive byggegrunde i Remmerslund Skovby, Hedensted Kommune

 
 

 Bo i Hedensted

 

Med ca. 2 km til centrum i Hedensted er du tæt på både byliv, butikker og skole. Skal du med toget, kan du hoppe på ved Hedensted Station, der ligger midt i byen. E45 kan du nå på knap 10 min.

Hedensteds cirka 8.000 indbyggere danner grundlag for et rigt butiksliv, hvor du finder alt fra både dagligvarebutikker (Brugsen, Rema 1000, Lidl, Fakta og Spar) til detailbutikker inden for herre- og dametøj, isenkram, sport, boghandel, Matas, vin, blomster og apotek.

I Hedensted Centret finder du både fitness, bowling og masser af idrætsforeninger. Byen rummer naturligvis også en masse andre foreninger, og på Trykkerigrunden midt i byen finder du blandt andet en kæmpe sandkasse, en overdækket scene og et lille stykke skov. Trykkerigrunden er et samlingssted på tværs af alder og interesser, hvor man kan skabe noget sammen.

Læs mere om Hedensted på www.hedenstederne.dk

 

 Skole og børnepasning

 

Skole

Remmerslund Skovby hører til Stjernevejskolens distrikt.

Stjernevejskolen

Stjernevejskolen har ca. 600 elever i 0.-9. kl., en SFO med ca. 160 børn. Kommunens idrætstalentklasser på 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen. Skolens vision er ”læring og trivsel for alle”. Skolens værdier tager udgangspunkt i det enkelte barn, og anser det for vigtigt at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab.

Link til Stjernevejskolens hjemmeside

Klar til læring

I Hedensted Kommune vil vi stå på tæer for, at vores børn og unge opnår mest mulig LÆRING. Det vil vi gøre ved at styrke udviklingen af syv kompetencer, som alle er meget vigtige for at opnå læring.

Læs mere om Klar til læring

SFO

Galaksen er bygget til 220 børn. Galaksen er bygget sammen med Stjernevejskolen og opdelt i 3 afdelinger, der er placeret i 3 huse.

Børnene er meget ude, da Galaksen har nogle dejlige udenomområder, der stimulerer og styrker børnenes motorik og trivsel. I et udehus, ”Knasten”, er der bl.a. bål, snitteværksted og meget mere. Der er også et område med kaniner og et graveområde.

 

Daginstitutioner

I Hedensted finder du hele 6 børnehaver og integreret institutioner:


Som udgangspunkt skal børn fra Remmerslund-området til børnehaven Stjerneskuddet. Dog er der adresser, hvor Tippen i Løsning er kun oplagt.

Stjerneskuddet

Børnehaven Stjerneskuddet har 18 vuggestue- og 72 børnehavepladser. Børnehaven har fokus på børnenes udvikling og sociale kompetencer. Alle børn vil året før de skal starte i skole, deltage i den udvidede brobygning. Det betyder ved de overgår til SFO’en Galaksen inden skolestart.

Børnehuset Tippen

Børnehuset Tippen er en institution placeret på Rævebjergvej 21 i udkanten af ​​Løsning. Den ligger på en kæmpe naturgrund på det naturlige Skærven. Tippen tilbyder både vuggestue og børnehave, og der er plads til 34 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn, fordelt i 3 hold.

Huset er indrettet med lyse lokaler og med små læringsmiljøer, der tilgodeser barnets udviklingszoner. I læringsmiljøerne er der legesager og materialer, der er tilgængelige i børnehøjde. Der er orangerier ud for hvert hold, stort fællesrum, motorik rum og værksted. På en stor legeplads er der etableret mange forskellige muligheder for aktiviteter.

Udearealet er lavet med udgangspunkt i børnenes motoriske behov og er indrettet med forskellige læringsmiljøer. Der er begge indrettet legeområde for vuggestuebørn og børnehavebørn. Der er bålhus med et stort overdækket område, et udekøkken, hvor der laves mad over bål. Sandkasser, cykelbane, legehuse, klatrestativer, rutsjebaner, høje bakker med labyrint, gynger og masser af græsarealer at boltre sig på.

Legepladsen er beplantet med træer, buske og blomster. I Børnehuset Tippen er der børn med forskellig kultur og etnisk baggrund. Det er rapporter for børn, hos de møbler børn fra forskellige kulturer og i Tippen er der plads til alle.

Link til Børnehuset Tippens hjemmeside

 

Dagpleje

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit lille barn. I dagplejen vil dit barn være sammen med den samme voksne hele dagen og være en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune og se profiler på de enkelte dagplejere i området. Bemærk, at der også findes en stordagpleje i Hedensted.

 

 Materiale og dokumenter

 
 

Geotekniske rapporter:

OBS: Kontroller venligst efter download, at den geotekniske rapport svarer til den faktiske grund. Vi tager forbehold for fejl.

 Køb og reservation

 
 

Byggegrunde Hedensted - Remmerslund Skovby: