Gensalgsgrunde
En gensalgsgrund kan være en attraktiv vej til drømmehuset i et etableret område. Her er en tidligere bolig revet ned, så der igen kan bygges nyt.
Menu
Her finder du en oversigt over byggegrunde, hvor der tidligere har været opført en bolig, men som nu revet ned til fordel for en ny kommende bolig. Måske din?
Hedensted Kommune udbyder jævnligt nedrivningsgrunde til salg. Eller gensalgsgrunde, som vi kalder det. Der er tale om nedslidte boliger, som kommunen har købt og foretaget en nedrivning, så der nu er mulighed for at bygge en ny bolig.
Grundene er ofte billigere en en ny byggegrund, men du skal være opmærksom på, at der på ejendommen eller i jorden kan findes mindre stykker murbrokker og lignende op til en diameter på maksimum 10 cm.
På kortet herunder kan du se, hvor i kommunen vi har gensalgsgrunde, og hvad de koster.
For at se dette indhold skal du ændre dine cookieindstillinger
Prisen er ofte særlig attraktiv sammenlignet med nye byggegrunde. Der kan dog forekomme mindre rester af murbrokker og lignende på ejendommen eller i jorden med en diameter på op til 10 cm.
Materiale & købs- og salgsbetingelser
| 1. I UDBUD Grunden er i udbud i 14 dage. Alle kan byde. |
3. TIL SALG Grunden er til salg og kan købes til mindsteprisen. |
| 2. RESERVERET Grunden er midlertidig reserveret af mulig køber. |
Der er ikke gensalgsgrunde i udbud pt.
Kontakt venligst Mette Harbo Linee på grundsalg@hedensted.dk for oplysninger på den eller de grunde du er interesseret i.
For at købe en grund online, skal du først reservere den. Du skal klikke på den grønne ”TIL SALG” knap, udfylde dit navn og kontaktdata og klikke ”RESERVÉR”. Du kan også kontakte Hedensted Kommune direkte. Kontaktinformationer finder du nederst på denne side.
Bemærk:
- Reservation af en grund er uforpligtende
- Reservation af en grund er gratis
- Reservation af en grund gælder i 4 uger
- Reservation af en grund kan efter aftale forlænges op til 3 måneder. Det er købers ansvar at anmode om forlængelse. Hvis reservationen ikke forlænges inden for de 4 uger, bortfalder reservationen automatisk.
- En grund kan kun reserveres én gang. Hvis reservationen ikke forlænges inden for de første 4 uger, kan den ikke reserveres igen.
- Efter udløbet af den eventuelle forlængede reservationsperiode på op til 3 måneder, kan grunden heller ikke reserveres igen.
- Nærmeste familie kan ikke reservere grunden på vegne af den oprindelige reserverende part eller efterfølgende reservere samme grund, hvis den oprindelige reservation er udløbet.
- Ønsker en anden køber at købe grunden, mens den er reserveret, har man 14 dage til at beslutte sig i.
- Den, der har afbrudt en andens reservation, skal købe grunden. Der kan ikke startes med en ny reservation.
1.Lovgrundlag
De kommunale gensalgsgrunde sælges i henhold til Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 og vejledning nr. 9175 af 3. marts 2021, vejledning om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme
2. Pris
Minimumsprisen er fastsat af Byrådet.
3. Købesum
Købesummen betales senest på overtagelsesdatoen, uanset om grunden er solgt i udbud eller som hyldevare. Faktura på beløbet fremsendes til købers e-Boks.
Køber betaler samtlige omkostninger til arealsammenlægning / udarbejdelse af skøde og stempelomkostninger ved handlen.
Skøde m.v. tinglyses efter indbetaling af købesum. Sælgers advokat sørger for dette.
4. Forretning
Købesummen forrentes fra forfaldsdato/overtagelsesdagen og indtil betaling sker, eller til handlen ophæves.
I tilfælde af forsinket betaling forrentes købesummen med en årlig forrentning svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente + p.t. 8% (2021) jf. rentelovens § 5.
5. Grundens beskaffenhed
Ejendommen har tidligere været bebygget med en eller flere bygninger, der nu er nedrevet.
Da der er tale om en grund, hvor der tidligere har været en beboelse mv., som nu er nedrevet, kan der på ejendommen findes mindre stykker murbrokker og lignende op til en diameter på maks. 10 cm.
Ejendommen overtages med dennes rette tilliggende og tilhørende alt den stand, hvori den er og forefindes og køberen bekendt uden ansvar for sælger med hensyn til eventuelle mangler, ej heller i henseende til jordbundsforholdene.
Ejendommen er for så vidt sælger bekendt ikke forurenet, men der gives ingen garanti herfor, ligesom der ikke gives garanti for jordbundens beskaffenhed eller bæreevne.
Ejendommen overtages fri for gæld.
6. Servitutter
Køberen skal respektere de på ejendommen tinglyste servitutter.
Byrådet har påtaleretten.
7. Skelpæle
Hedensted Kommune betaler for retablering af eventuelt manglende skelpæle, hvis køber senest 1 uge efter overtagelse af grunden giver besked til grundsalg@hedensted.dk
8. Reservation
Man kan reservere en grund. Reservationen er uforpligtende og gratis.
Reservationen gælder i 4 uger og kan forlænges i op til 3 måneder. Det er købers ansvar at anmode om forlængelse. Hvis reservationen ikke forlænges inden for de 4 uger, bortfalder reservationen automatisk.
Ønsker en anden at købe grunden, mens den er reserveret, har man 14 dage til at beslutte sig i. Den, der har afbrudt reservationen, skal købe grunden. Der kan ikke startes med en ny reservation.
9. I øvrigt
Er der noget i ovenstående, som måtte afvige fra bestemmelser i lokalplan mv., vil det altid være disse bestemmelser, der er gældende.
Køber forpligtet til at holde den ubebyggede grund ryddelig.
Ligeledes hvis der er noget i købsaftalen og salgsbetingelserne, der afviger fra hinanden, er det betingelserne i købsaftalen, der er gældende.
Belinda Sylvester From og Mette Harbo Linee
Telefon:
Mette: 51 71 87 81
Belinda: 21 79 85 82
Telefontider:
Mandag, onsdag og fredag
kl. 10.00 – 12.00
Tirsdag og torsdag er telefonerne lukket mens vi sagsbehandler og besvarer mails. Du er velkommen til at skrive til os på:
grundsalg@hedensted.dk
Derfor flytter flere og flere hertil
- Mere bolig for pengene: Her rækker pengene længere og I får luft i budgettet til det der virkelig tæller.
- Tæt på det hele: Uanset hvor I vælger at bo, kommer I tæt på gode skoler, pasningstilbud, masser af jobmuligheder og skøn natur.
- Tryghed og fællesskab: Her finder I levende lokalsamfund, gode skoler, dagtilbud og et aktivt fritidsliv med over 200 foreninger.