Vejledende afstande fra centrum til centrum

Vejledende afstande fra centrum til centrum


 

Follerupgårdvej i Tørring

Udstykning med 18 grunde i den nye attraktive bydel Tørring Vest

Tørring har det hele; en 2-sporet skole, gymnasium, et rigt handelsliv, god beliggenhed ved motorvejen og et veludviklet forenings- og fritidsliv. Placering gør byen nem at pendle ud fra. Landskabet præges af Gudenåen, som danner et smukt og unikt ålandskab.

Udstykningen har 18 byggegrunde med mulighed for at opføre både tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Bebyggelsen koncentreres omkring mindre torve, som bruges til gæsteparkering, regnvandshåndtering og rekreative arealer. Grundene er beliggende i den vestlige del af Tørring og grænser mod både landbrugsjord, boliger og grønne rekreative områder.

Grundstørrelser ligger fra 1.011 m² til 1.335 m² og med priser fra 470.000 kr.

 
 

Video fra Follerupgårdvej i Tørring

 
 

 Bo i Tørring

 

Tørring er en handelsby i kraftig vækst med +2.900 indbyggere og er én af Hedensted Kommunes 3 centerbyer ud over Juelsminde og Hedensted. På under 5 minutter er du på motorvejen og Vestvejen mod alle retninger. På ca. 35-45 minutter når du f.eks. Vejle, Horsens, Brande, Herning og Århus.

Her er gymnasium, folkeskole til og med 10. klasse, SFO, Gudenåcenter med svømmehal, boldbaner, idrætshal, torv med et stort udvalg af alle slags butikker. Du har kort afstand til det unikke Uldum Kær med noget af Danmarks flotteste natur og ikke langt fra Tørring findes Gudenåens udspring. Der er kort fortalt masser af muligheder for at bruge naturen aktivt.

På byens torv bygges der ca. 45 nye boliger for at kunne følge med efterspørgslen. Her bygger Hedensted Kommune også en 1.700 kvm ny administrationsbygning med plads til ca. 100 arbejdspladser og en tagterrasse med adgang for byens borgere.

Udviklingen i Tørring går stærkt og der er flere spændende projekter undervejs. Ud over den kommunale Grønlund udstykning, er Follerupgårdvej en del af det nye Tørring Vest, en helt ny bydel, der i løbet af det kommende årti, skal tiltrække ikke mindre end 1000 nye indbyggere til Tørring.

Tørring byder på masser af lokale ildsjæle, der bidrager til at gøre Tørring til en god by at bo og leve i. Der er et aktivt foreningsliv med mange aktiviteter

Læs masterplanen for Tørring

Læs mere om Tørring på www.hedenstederne.dk

 

 Skole og børnepasning

 

Skole

Tørring Skole har godt 450 elever fordelt på 0.-10. klasse. Skolen er en af de få i landet, som kan tilbyde en musiktalentlinje for særligt musikinteresserede unge. Her kombinerer eleverne skoledagen med at udvikle deres musikalske talent. MusikTalent Tørring er godt i gang med 5. sæson.

Skolens SFO har børn fra 0.-5. klasse og bruger blandt andet gymnastiksal, klasselokaler, et kreativt rum, træværksted, puderum, aula med dukkekrog. Af os til går turen også til svømmehallen, som ligger 200 m. fra skolen/SFOen.

Skolens værdier handler om omsorg, anerkendelse, ansvar, engagement, loyalitet og humor.

Læse mere om musiktalentlinjen

Tørring Skoles hjemmeside

 

Daginstitutioner

Tørring Børnehus og Naturbørnehaven Myretuen har fælles ledelse.

  • Tørring Børnehus’ ambitionen er at være Danmarks bedste daginstitution, og der arbejdes med værdierne: anerkendelse, humor og ansvarlighed.

  • Her er det enkelte barns behov for tryghed, nærvær og glæde i højsædet, da man mener, at det er grundlæggende for en positiv udvikling.

  • Der tilrettelægges et udviklende læringsmiljø for børnene, der giver dem mulighed for venskaber, leg og fordybelse og skabes et inkluderende miljø for alle børn, som skal opleve at være en del af fællesskabet.

Besøg institutionens hjemmeside

 

Dagpleje

Dagplejen er et godt tilbud til dig, der ønsker et udviklende og lærende miljø til dit lille barn. I dagplejen vil dit barn være sammen med den samme voksne hele dagen og være en del af en børnegruppe på 4.

Det tætte og nære miljø i dagplejen gør, at dagplejeren kender dit barns behov, muligheder, baggrund og kompetencer m.v., og hverdagen tilrettelægges ud fra børnenes behov.

I området findes også en stordagpleje med 10 børn og 3 voksne.

Her får du dagplejens nærhed og trygge miljø i kombination med stor fleksibilitet og fine muligheder for oplevelser i både større og mindre grupper.

Læs mere om dagplejen i Hedensted Kommune og se profiler på de enkelte dagplejere i området. Bemærk, at der også findes en stordagpleje i Tørring.

 

 Materiale og dokumenter

 

Geoteknisk Analyse:

 

 Køb og reservation

 
 

Byggegrunde Tørring - Follerupgård: