Værd at vide, når du vil købe en byggegrund

Gældende fra 1. maj 2021

 


Køb og reservation af en byggegrund

De enkelte grundes adresse, størrelser og priser i udstykningen, kan ses på kort og i listeoversigter på siden for den konkrete udstykning. Du kan zoome ud og ind på kortene. Markerer du en grund på kortet, vil samme grund være markeret i listeoversigten og omvendt.

Har du brug for at mødes og få en rundvisning på den byggegrund du overvejer at købe, er du velkommen til at kontakte Mette Harbo Linee på mobil 5171 8781 eller grundsalg@hedensted.dk for nærmere aftale .

For alle køb af kommunale byggegrunde i Hedensted Kommune gælder disse Salgsbetingelser for grundsalg

En byggegrund kan være have 4 forskellige typer status:

Sådan gør du:

For at købe en grund online, skal du først reservere den. Du skal klikke på den grønne ”TIL SALG” knap, udfylde dit navn og kontaktdata og klikke ”RESERVÉR”. Du kan også kontakte Hedensted Kommune direkte. Kontaktinformationer finder du nederst på denne side.

Bemærk:

  • Reservation af en grund er uforpligtende

  • Reservation af en grund er gratis

  • Reservation af en grund gælder i 4 uger

  • Reservation af en grund kan efter aftale forlænges op til 3 måneder

  • Ønsker en anden køber at købe grunden, mens den er reserveret, har man 14 dage til at beslutte sig i

  • Den, der har afbrudt en andens reservation, skal købe grunden. Der kan ikke startes med en ny reservation.

Købesum og hvad prisen omfatter

Byrådet i Hedensted Kommune fastsætter prisen på de enkelte grunde, som herefter bliver udbudt til salg i et lovpligtigt udbud. Efter udløb af udbudsrunden sælges grundene til højstbydende. Sælges en grund ikke i forbindelse med udbudsrunden, vil den efterfølgende kunne købes til den fastsatte mindstepris.


Mindsteprisen er inklusiv:

  • Moms

  • Tilslutningsafgifter til el, vand og kloak

  • Advokatudgifter til udfærdigelse af skøde

  • Bidrag til etablering af grundejerforening

  • Kommunens udgifter til byggemodning

men eksklusiv = du skal selv betale:


Betaling for en grund

Når du køber grund, betaler du 25% af købesummen på overtagelsesdagen. Senest 1 år efter overtagelsesdagen, forfalder den resterende del af restkøbesummen.

Bemærk:

  • Søger du byggetilladelse inden 1 år fra overtagelsen, forfalder restkøbesummen straks. Der kan ikke udstedes byggetilladelse, førend hele købesummen er betalt.

Jordbundsundersøgelser af grunden

Du overtager grunden, som den er og fremstår. Hedensted Kommune er ikke ansvarlig for grundens egnethed til bebyggelse, herunder jordbundens beskaffenhed. Hvis kommunen har foretaget jordbundsundersøgelser rundt på udstykningen, vil du kunne finde disse målinger under “Materiale og dokumenter” på siden for den konkrete udstykning.

Såfremt der konstateres ”blød bund” mere end 1 m under terræn henvises til salgsbetingelserne, § 10.


Bemærk:

  • Vi anbefaler altid, at du før fundering af parcelhusbyggeri foretager egne jordbundsundersøgelser på grunden.

Byggetilladelse og tidsplan for dit byggeri

Senest 1 år efter du har overtaget byggegrunden, skal du indsende en ansøgning om byggetilladelse. Senest 1 år efter byggetilladelsen er givet, skal du have påbegyndt dit byggeri på grunden. Du skal have afsluttet byggeriet senest 3 år efter overtagelsen af parcellen.


Hedensted Kommune
Vækst og Udvikling
Stationsparken 1, 7160 Tørring
Tlf. 5171 8781
grundsalg@hedensted.dk